Hjemlig kajakeksplosion og Røde med rødvin og appelsiner

Broklappen åbner i Køge

Hjem - dag 14 - 70 km - 420 km

Det er sent lørdag aften – over midnat, så egentlig søndag – og det har været en lang dag på vandet.

 

Den startede allerede fredag aften, hvor færgen anløb Køge Havn kl. 22:30. Jeg var jo kommet med lidt udenfor nummer, så jeg var meget obs på at være klar whenever.... og vi var bare så heldige og fik lov at gå i land sammen med den første bil og de første to cykler! Somehow lykkedes det at gå med Mille og tasker på engang, og vi ilede de 654 m til den lille lystbådehavn lidt SV for færgen. Tak Niels, for anbefaling og rute. Jeg havde allerede taget det meste af rotøjet på, og vi fandt en fin lille græskant lige efter en lille bro og fik pakket Mille meget hurtigt og var på vandet 23:01. Meget hurtigere end jeg havde turdet håbe på. Havde egentlig overvejet at vente med at stikke ud, til færgen var væk – men den sejler først 00:30, og der er ca en sømil ud til yderste mole og åbent hav, så .... vi stak bare meget hurtigt af sted.

 

Det var mørkt og blæste ca. 6 m/s fra NØ. Det betød for det første modvind og for det andet reflekssø, så snart vi var ude. Køge havn er bygget langt ud og har en meget lang stenmole, som er perfekt til at danne refleksbølger. Skal ærligt indrømme, at det var lidt udfordrende i mørket, men vi prøvede at gå længere ud og undgå det værste.

Efter 45 min og 4 km var vi kommet udenom havnen og det åbne hav og var kommet ind til kysten, hvor pagajen kan nå sandbunden, og vandet bliver roligere. Det er nu meget rart :- )

 

De første timer gik det op igennem Køge Bugt. Bølger og vind tog lidt af efterhånden. Der var fester og gang i den rundtomkring, men ellers var der bare nat, stille, mørkt. Man kunne se det hvide skum, hvor bølgerne bryder, men ellers flød hav og himmel bare sammen. På et tidspunkt var vi lige i land og få lidt mere tøj på og finde siddeunderlaget frem, så måsen ikke blev så kold. Jeg gabte indimellem og fik lidt blodsukker undervejs, men var lissom indstillet på, at det var sån planen var. Så blir det lidt nemmere.

Ved 3-tiden blev det umiskendeligt en anelse lysere, og man kunne begynde at se andet end silhuetter på kysten. Efterhånden begyndte fuglene at synge godmorgen, og det lysnede for alvor – og så blev det tåget, eller egentlig tror jeg bare, det var regnskyerne, der hang så lavt og var så tætte, at det lignede tåge. Vi nærmede os vindmøllerne ved Avedøreværket, og man kunne kun se de vinger, der stak nedad. Hver gang de svingede op, forsvandt de i skyerne. Sånen nat går ikke uden at synge – aftensange, morgensange, alt godt.

 

Kl. 5 passerede vi Avedøreværket, hvor vi har været på tur et par gange. Køge Bugt er lidt uendelig – selv halvdelen af bugten er uendelig, men selvom den tog 6 timer, så var den nu også en ret fin natoplevelse. Herfra begynder København. Først Sjællandbroen og nogen km uden læ for vinden, som var taget lidt til igen. Derefter kommer det store spørgsmål: Sluserne! Som sagt var vandstanden syd for Kbh højere end nordfor, så strømmen burde gå den rigtige vej – men man ved det jo først, når man er der. Men yes!! vi gled fint igennem.

 

Turen op igennem København er bare så flot. Så fint at se broer og bygninger fra vandsiden.

Der var en del at holde øje med – både det vi vidste, og det vi ikke vidste.

Powerbådene fra Tuborg Havn havde i stort tal lyst til lige at suse ind og kigge på byen, så de kom hist og pist indimellem. Heldigvis gik de fleste hurtigt ned i fart, når de så os. I den nordlige ende skal vi ligge østligt (væk fra Langelinie fx) og kommer forbi Operaen og militærområdet ved Holmen – hvor de lige fyrede et drøn af kl. 8 :- ) Holmen har et afspærringsområde, hvor man trækker lidt udenom, og efter det kan vi så trække ind til kanten igen, men der kom pludselig et skib på indesiden – Poul Løwenørn som har bøjer ombord, et af søfartsstyrelsens inspektionsfartøjer. Der var ingen problemer i det, og vi ventede bare – det var bare lidt overraskende.

Vi skal ud gennem Lynetteløbet syd for Trekroner og skal derfra et stykke ud til nogen bøjer for at krydse op til Nordhavn, bla for ikke at komme i karambolage med de store krydstogtskibe, der allerede lå to af. Herude skal man holde godt øje med powerbådede fra Tuborg Havn, store skibe der kommer ind og så kom der også lige en af de små, kraftfulde switzer slæbebåde, som kan lave ret meget ballade i vandet med både kølvand og strømhvirvler. Først drønede den ud for at møde et stort skib, og derefter kom den ind igen bag skibet med en wire i, som for at bremse den. Efter den og inden Oslobåden stak vi over til Nordhavnsspidsen, hvor der med de ca. 6 m/s fra NNØ var refleksbølger langt ud. Vi stak de knap 5 km direkte på Skovshoved Havn, som blev pakket lidt ind i regntågen, der igen kom rullende. Henover bugten var der godt gang i bølger og modvind, men lidt efter kl. 10 var vi endelig fremme ved Skovshoved Havn – hvor der iøvrigt var gang i kajakpolokampe :- ) Det er altså sjovt!

 

Vi havde været på vandet over 11 timer og roet 55 km... og der var stadig 15 km hjem i strid modvind og regn. Vinden nord for Skovshoved var lidt ubarmhjertig, og lige der var det ikke så sjovt. Men nu ville vi bare gerne hjem og prøvede at holde modet oppe med "when there are clouds in the sky, you'll get by if you smile....". Så fint at den kan synges i ring – mange gange!

 

Og til sidst kom vi jo hjem – ..... Niels havde lige været på vandet og var i klubben og hjalp med at bære op og vaskede Mille, mens jeg fik badet, og han sluttede med at køre mig og alt mit pik pak hjem. Tak altså!

 

Vi har huset for os selv. Henrik har været forbi og sige hej, men ellers er der bare stille og kajakgear overalt.

Det er altid så specielt at lande.... Mærkeligt at det pludselig er normalt, at få rent og helt tøj på, gå med bare tæer uden at det er vådt og koldt og sandet, muligt at tage et glas rødvin og ligge i sofaen og se Ringenes Herre – og tage endnu et glas i skabet og hælde danskvand i fra køleskabet – og tage et tredie glas og et par appelsiner fra skålen og presse noget frisk juice. Det er jo luxus – men også en del af det der gør, at hverdagen kan blive så fuld af ting. Og informationer. Og alt muligt andet.

Det er så enkelt at have alt pakket ned på 5,61 m – så er der ganske vist kun en termokop til både te og rødvin og det hele, men det er ok.

 

Det har været lidt råt i vejret, og især til sidst blev det meget tid på land – men det er en del af det at være af sted, og det er der, der er mulighed for at opleve noget andet end planlagt, og møde gode mennesker, der tænker anderledes tanker.

Jeg synes, jeg har så gode og gedigne ting hvad angår grej og gear, og jeg har brugt alt, borset fra tørdragt og førstehjælp og andre nødting. Jeg er klart blevet bedre til at pakke småt og enkelt, og der er med tiden blevet bedre plads i kajakken.

Det har været uvurderligt at have Henrik og Niels som livliner på mange måder. Tak til jer begge to! Med en Svaneke Greenkeeper øl der lover, at den indeholder god karma! I er verdens bedste rokarmarater!

Igen er jeg kommet rigere hjem. Har fundet noget derude, som jeg gerne vil tage med videre, og har efterladt noget, som jeg gerne vil slippe.

Bedste sommerlige sommerønsker fra Mille og mig.

Farvel Bornholm - dag 13 - 0 km - 350 km

I går aftes kom det så - regn og torden! Og det var egentlig rart at være under tag i klubhuset og kigge ud.

I dag er der blevet pakket sammen, provianteret gulerødder, testet korteste gårute til færgen - ikke helt uvæsentligt når der er lidt mere end en dametaske at bære på.

Per var forbi og ordne sin kajak. Han er havvant gennem et helt liv, har prøvet lidt af hvert og vi fik en god snak om ture og andet godt. Han fortalte bla om, da en bølge på en tur pludselig rejste sig og sendte ham og kajak i flikflak - hver for sig. Det var tæt på en havn, og de andre gik ind - bortset fra Bente som kom hen og spurgte, om han ville have en hånd! Han var ok og kom i land - men manglede sin yndlingskasket...så den roede Bente ud og fik med ind. De er nogen seje nogen!

Senere kiggede Bente forbi og sagde hej og farvel. Det har været godt og inspirerende at møde dem!

Vi trillede ned mod færgen - trække Mille 50 m, bære taskerne 50 m osv. Det er ret meditativt. Vi var der i god tid og oplevede lastbiler, der drøner ombord og truckere, der henter hængere og jonglerer med de store køretøjer, så det er en fest!
Personalet var super søde, og en af dem, Niklas, tog et par tasker over skulderen, nu han alligevel skulle samme vej. Ombord fik vi anvist en plads ude i siden bag en hænger - der er højt til loftet som en balsal. Jeg fik tøjret Mille og blev fulgt til nærmeste elevator - tror det var fint ikke at færdes alene lige der i truckernes legeland. Tak for hjælpen til allesammen!

Planen var at sove i Køge og ro lørdag - men lørdag eftermiddag er der Powerboat race i Tuborg Havn - 60 store muskelbåde (tak for info Henrik) .... og jeg vil gerne være væk inden. Det var en god anbefaling at booke en køje - og jeg har hele rummet for mig selv med dyne og badeværelse og udsigt til tæt tåge. Jeg prøver at sove, og hvis vejret holder, så er plan A at ro, når vi lander i Køge. Vandstanden nord og syd for Kbh er, så vandet burde løbe nord gennem sluserne. Så om alt går vel, og planerne holder, så lander vi engang lørdag hjemme i klubben. Man har lov at håbe :-)

Bornholm - dag 12 - 0 km - 350 km

Mille har ligget under tag i dag sammen med de 9 store, flotte både og en masse kajakker. Og jeg har været på vandretur.

Allerede i går mødte jeg de gode folk her fra Rønne Roklub, da de samlede mig op i Ystad. De er altså nogen seje nogen!! Steen har fløjet med helikopter og er blevet hejst både op og ned, foruden at han startede windsurfing på Bornholm i 1977 og har surfet til Sverige. Benny er gået på efterløn og er klubbens toproer - 17.000 km på 8 år. Bente er mega sej og har roet alt muligt - var første kvinde over stregen på Møn rundt sidste år. Per, Leif, John og Vivi var også med færgen og fortalte sørøverhistorier. Vivi er fra navigationsskolen i Kbh og har sejlet BornholmerFærgen hvor hun nu er inspektør. Da færgen gyngede, så glas og fade røg lidt rundt, og der blev tomt i bistroen, spurgte jeg hende, hvor vi var på en skala fra 1-10? Altså for dem på broen var det en 1'er. Også i kajakkerne er de vant til, at bølgerne går højt. Sån er det at være bornholmerroer!

Der var kaffe og kage i klubben da vi ankom, og vi fik sagt hej til flere andre. Bla Rolf og Nina som kender en af mine tidl studerende!

Per anbefalede en gåtur, som jeg så tog i dag, nu hvor det alligevel blæser. Først bussen til Hammeren og så til fods ad kyststien til Hasle. Busturen tog knap en time og gik bla langs kysten fra lidt nord for Gudhjem til Hammeren -....... jeg har nok set større bølger vestpå, men det er de vildeste brændingsbølger, jeg har oplevet... tabte helt pusten. Chaufføren var fin og hilste på folk undervejs og fortalte om, hvordan her er, når det for alvor stormer.

Gåturen var meget smuk ad en sti, der snoede sig op og ned ad klippesiderne, og der er fuld af spændende fortællinger undervejs om redningsaktioner og skanser (vist den største koncentration af dem i Dk) og landskabets formning af fordums istidssø - en kæmpe ferskvandssø, hvor Østersøen ligger i dag. Turen går også forbi stenbruddet i Vang - der ku man optage en Jamen Bond scene, tror jeg. Og så er der jo også Joens Kapel - flot altså, som man ser! Lidt før Hasle kommer der miniputbyer med små huse og skrå haver fulde af blomster. Koldt og blæsende, men virkelig fint.

I Hasle var der god tid til næste bus, så jeg var forbi den travle Havnegrill og tog det klassiske billede som hører til en kajaktur :-) ...sorry - lidt skråtlæns :-) Gråspurvene hoppede næsten tamme op på bordet for at få en bid med.

Tilbage i Rønne var jeg lidt rundt i byen og omkring kirken og snakkede lidt med Ilona, som sad og øvede sig på orglet med nogen sjove jazzede variationer over et Mozarttema. På vej hjem til klubben sendte vinden sideskilningen skiftevis til højre og venstre, og det var godt at komme under tag.

Jeg har kigget forskellige vejrudsigter og tænkt. Måske var vandet tidligere i dag, så jeg måske kunne ha roet til Hammerhavnen - men ikke en meter længere - man kunne så de hvide østbølger svinge om hjørnet lidt nord for. Måske er det de roligste vejrudsigter, der har ret. Men iflg de lokale så lægger bølgerne sig ikke lige, bare fordi vinden gør (kig bare på fcoo - 1-1,5 m) og selv ved fralandsvind kan vinden komme susende langs kysten, og jeg ved ikke hvordan kastevinde reagerer ved høje klipper i forhold til den lidt fladere kyst, vi kæmpede med i Sverige. Og måske blir det regn og torden..... og en masse andre måske'er. Det korte af det lange er, at jeg kan risikere, at vi blæser inde mange gange, på en tur der ville ta 2-3 dage at ro. Og det kan blive en kold og våd og rå omgang.
Nixen. Det skal være sjovere!!

Så i morgen tar vi færgen til Køge. Jeg snakkede med dem for en uge siden, hvor de sagde, at jeg ku få Mille med. I dag viser det sig, at noget er gået galt i kommunikationen et eller andet sted - men de har været vildt søde og stået på hovedet, og jeg har nu fået lov på betingelse af, at jeg selv ruller hende ombord og bærer mit eget grej.
Tak altså! Det er jeg meget lettet over.
Om alt går vel, og vejret holder, så finder jeg en plet til mit telt på Køge havn i morgen aften og stikker nordpå lørdag morgen - det blir godt at komme på vandet!
Udenfor hyler og tuder vinden, men der er stille og hyggeligt i Rønne Roklub. Nu står den på pukkate og en whisky.

Meditationsdag - dag 11 - 0 km - 350 km

Det har været så fin en dag. Bare vågne stille til strandkantsskvulp og fuglesang. Efterhånden kom der lidt liv på stien bag os og på stranden ...og på vandet. Det blæste ret tidligt godt op, og jeg var glad for, at vi kom i land i går! Færgerne kom og gik, og vi skulle ikke noget de første mange timer.

Har tænkt lidt tilbage på den svenske del af turen. Der har været så meget fint. Som det lidt ældre ægtepar, der var mine naboer på campingpladsen i deres autocamper og med deres lille hund Alice - som klart var fars pige. Konen fortalte, at de i årevis havde fejret midsommer med børn og børnebørn og oldebørn (de så godt nok unge ud) - men nu synes de lissom, at de havde gjort så meget. Ikke at familen var et arbejde - de trængte bare til, at det var enkelt og ikke det store arrangeringshalløj. Og så kiggede hun sig omkring og sagde: og hvad gør vi så her, stuvet sammen ved siden af hinanden! Skal lige siges, at jeg forstår ikke de svenske brandvedtægter...der blev holdt meget tæt. Tror hun allerhelst bare ville køre ud i det blå, men var lidt bange for natlige tyverier fra autocampere. Det var fint at høre hendes refleksioner - tror hun er en god bedste.

Eller den korte rodag hvor jeg landede ved Gidlövshammar og gik en god tur ind til Skillinge og fandt deres lille Søfarendes Kapel - altertavlen var Jesus, der hiver Peter op ad bølgerne ...og de havde et fint elklaver, hvor jeg tillod mig at sidde og spille lidt. Det var så rart! Og der var god og nænsom ånd.
Skillinge havn har iøvrigt en kreativ sjæl - eller også er det bare sån man gør! - foruden det svenske flag højt vajende er der euflaget og derudover flag for Danmark, Finland, Frankrig, Norge, Polen, Tyskland ....funderede lidt over rækkefølgen, men den er alfabetisk :-)

Har brugt det meste af dagen på at sidde og kigge udover vandet - og stillet spørgsmål. Hvorfor holder vi ferie? Fra hvad? Hvad gir det os? Hvad er opladning? Hvad laver man når man laver ingenting? Hvorfor kan det sommetider være let og sommetider svært (for nogen - for mig)? Hvornår savner vi? Hvad? Hvorfor? Hvornår gør vi ikke? Har det godt med at få lov at mærke alle spørgsmålene, uden at de nødvendigvis skal besvares.

På et tidspunkt pakkede vi sammen. Jeg prøver altid at vende teltet som en flad pandekage og lukke alle de insekter ud, der har summet rundt under oversejlet. I dag blæste de væk næsten helt af sig selv. Vi brugte en times tid på at gå op til Preemtanken, hvor Steen og de andre samler os op kl 17:40. Her på den lille stump græs i hjørnet er alt blevet rystet for sand og pakket pladsøkonomisk, så det er klar til at komme hurtigt ind i en bil. Det blir vist en ret blæsende sejltur :-)

Aner ikke hvad der sker de kommende dage, men holder godt øje med vind og bølger og skydning på fcoo. Husker Catherina sagde for 2 år siden, at jeg har det dårligt med, når der ikke er nogen plan, og at jeg blir rolig, når der blir lagt en plan. Kan godt mærke det lidt - men prøver at lade alle planerne flyve mellem hinanden som mangefarvede ballonerne ... måske lander de oppe på de her skynodelinier, som kom forbi i dag.

Lang dags rejse mod Ystad - dag 10 - 40 km - 350 km

Dagen har stået på vind og bølger.

I starten var det fralandsvind skråt forfra, så vandet var roligt nok. Vi så en stor rovfugl dykke ned med kløerne efter noget i vandoverfladen - tror den var for lille til at være en havørn, men gys hvor var den flot og majestætisk! Har aldrig set det før live, så hjertet blev lige stille og ærbødig et øjeblik! Næste dyr var mindre. Noget småt kravlede rundt på låret under neoprenbukserne og bed lidt. Efter nogen tid havde det bevæget sig ned under knæet, og jeg bestemte mig for, at det skulle der lige styr på, så da sten blev til sandstrande, gik vi tæt på kysten og stak benet op og rullede bukserne op - og der kravlede sånen lille sort bille, af dem der sommetider er rigtig mange af om sommeren. Årh den var rar at få ud!

Nede ved Sandhammaren blev vinden til modvind og røg lige over 8 og bølgerne kom rullende. Er godt nok glad for al vores Vesterhavstræning!! Det gik langsomt - men fremad et rotag af gangen. Næste hjørne var Kåseberga, hvor der også var godt gang i bølgerne, men vinden krøb lige under 8 igen. Vi havde efterhånden været på vandet i 5 timer, men det var ikke sån lige at komme på land, og det var rarere bare at bruge kræfterne på at komme fremad.

Så dukkede Ystad op! Dejligt!
Der var en bugt på 10-12 km derhen, men det er så motiverende, at kunne se målet. Vinden gik lidt op igen og bølgerne ligeså, men det gik fremad!!
Den sidste times tid blev alt lidt roligere, og også lidt koldere, så det var rart, at der var ro nok til at pumpe lidt vand ud af cockpittet og få hue og puf på.

Og tid til at nyde himlen og tænke tanker om ting jeg ikke ved. Hvor langt ned under vandoverfladen mærker man fx en storm? Hvad gør hvaler når det stormer? Det må være svært at ånde i 10 m bølger... ved de det på forhånd og stikker af til roligere steder? Vi kender chillfaktor, hvor blæst kan gøre at 20° føles som 13°. Men når man i sauna puster på sin arm, så føles det varmere. Hvor skifter det? Ved 37° eller 42° eller noget helt syvende?

Vi er efter over 8 timer i træk på vandet landet lige ved Saltsjöbadet i Ystad og har hentet øl i byen. I morgen aften tar vi færgen til Bornholm - lige nu ser vejret lidt sort ud derovre ...... det kan jo ændres - og ellers finder vi på noget.

Men jeg er glad for at være her. Jeg er glad for at mærke sånen dag, at form og kunnen holder, og at jeg har verdens bedste Mille, som jeg føler mig så sammenvokset med. Jeg er glad for at ha haft en dag, hvor vildskaben derude slår lidt hul på kamrene derinde og får vendt bøtten lidt.

Lyden af folk der spiller fodbold og tennis og andet blander sig med strandkantsskvulp og fuglesang. Om lidt er der mad.

Blææææst - dag 9 - 16 km - 310 km

Dagen startede meget langsomt. Både Mille og jeg vidste, at vi ikke skulle langt i dag, så der var ingen grund til andet end at ta sig god tid.

Planen var bare at gå syd, så længe det var muligt. Udfordringen ved hårdt vejr som i dag er primært vind og bølger. Bølgerne kommer først for alvor nede ved Sandhammaren, men vinden var der fra start. Da det er fralandsvind, er havet sån set fladt nok, men når vi ryger op i 10-12 m/s, så koster det for det første lidt kræfter, men den helt store joker er vindstødene. De lange kan man planlægge lidt efter - de varer (alt efter hvor man læser) op til 1 eller 2 minutter. Men de korte og pludselige kastevinde kan være mere drilske, og Mille og jeg arbejder tæt sammen om, hvor meget vi læner os ind i vinden. Vi prøver at ligge 10-20 m fra land, men indimellem er der sten, man skal udenom, og så er der alle de små bugter med tilhørende næs, som stikker et stykke ud og gør os lidt mere exponerede. Man kan heldigvis se vindstødene lege på overfladen, så vi ved, hvor de er. Jeg havde bestemt, at vi blev ved, så længe det var sjovt.

Så her er vi efter 16 km lige før Gislövshammar. En lille forblæst samling huse der ligger næsten yderst på et næs, hvor der er fundet en masse oldtidsgravfund. Har gået en lille tur og kigget på det, og også kastet et blik på sydsiden - det var fint vi blev her!

I går var der tid til at lægge mærke til en sæl, som plaskede højt skråt bag mig - næsten fornærmet over at jeg ikke havde bemærket den. Senere var der et blad der flød lodret i vandet....indtil det gik op for mig, at det var finnen på en fisk!! Og lige ved siden af Mille svømmede to store krabater rundt - måske laks. I dag gik al opmærksomhed med at kigge efter sten og vindstød. Det er godt at prøve. Og det er godt at være tilbage på søkortet igen - heldigt at man ikke ryger ud over kanten når kortet slutter, som man gjorde i gamle dage.

Hvis jeg havde en hurtig bil, så kunne jeg nå lidt af Emilies studenterfest. Håber I får en vildt hyggelig Emiliefejring - og måske også får skålet for Klara, nu hvor I er samlet.
Tænker på jer!

I morgen blæser det knap så mange pelikaner, og vi stikker en bid mere sydpå. Der er kun godt 40 km til Ystad :-)

PS en lidt rystet selfie :-)

Sommerduft - dag 8 - 39 km - 294 km

Dagen startede med en frisk modvind - men det gør ikke noget, når det var ventet. Planen var bare at ro uden hastværk, og vi lå med ca 4 km/t og nød tiden og vandet!
Efterhånden drejede vinden og kysten, så det blev mere fralandsvind, og vi gik bare så kystnært, som det nu var muligt. Det var lidt råt og gråt og der kom nogen kække byger forbi - men pludselig der bag over højre skulder var himlen fin og lyseblå. Det er altså vildt at kigge ud over et hav, der er mørkt og bygetungt, og så se den vilde kontrast nærme sig med fine hvide sommerskyer.

Kysten var flade, cappucinofarvede sandstrande med folk, der legede eller spiste frokost i læ under de høje træer. Der var også en lille dreng, der prøvede at lære at tisse stående af sin far. Han flitsbuede hele den lille krop som tro kopi og kiggede opmærksomt på den lille tryllekunst, han stod og udførte.

Man kunne sagtens forestille sig området fuld af iskiosker i bedste Bellevuestil, men jeg tror, det er gamle fiskerlejer. I hvert fald er der kun sjældent huse, og de er flankeret af en masse telefonpællignende master, som man kan tørre fiskegarn på.

Efter det lange, mere øde stræk kom vi til Kivik (udtales svensk sjiiivik) hvor der var gang i issalget og vi hoppede forbi og købte chips - belært af gårsdagen.

De seneste dage er jeg blevet mindet om en bestemt sommerduft, som jeg især husker fra Tisvildeleje og Rågeleje. Den dufter af varme og harpiks og væltede træer og nåleskov og sand og lyng og anden strandbevoksning. Men især dufter den varmt. Og den er sommerlig og glæder hjertet.

Vi er landet ca 5 km nord for Simrishamn lige før Baskemölla på den mest perfekte plet 40 skridt fra havet med læ og lyden af energiske brumbasser, der vimser rundt i hybenroserne. Tror godt jeg ku sidde her meget længe og skue ud over havet....

I morgen skulle det blæse heftigt fra vest. Hvis vi kan, sniger vi lidt ned ad kysten, men der er under 60 km til Ystad, og vi har næsten 3 dage, inden vi på onsdag fra kl 17 skal stå klar til at spænde Mille på en kajaktrailer, så der er ingen hastværk. Tilmed har jeg fået lov at putte mig selv og baggagen ind i de gode bornholmeres bil - OG overnatte i klubben i Rønne - hvilket betyder strøm, bad og tøjtørring. Det er jo helt fantastisk!

Ro og afklaring - dag 7 - 54 km - 255 km

De to overskrifter i dag er 1) vi gik nord og 2) det ser ud til at vi alligevel kommer til Bornholm!!

Der blev festet i nat og spillet musik fra så mange steder, at det var svært at skelne det ene fra det andet i den store kakofoni. Heldigvis sov jeg fra det meste og havde til gengæld hele pladsen for mig selv i morges.
At lave grød og te i campingpladsens køkken betyder at vi sparer vores eget gas og vand, og samtidig kunne mobilerne få det sidste skud strøm. Ikke værst!
Vinden var pæn og kom fra sv, så det var ikke svært at vælge at gå nord.

Og så til det med Bornholm. Niels har trukket i nogen netværkstråde og fundet nogen fra klubben i Rønne, som skal hjem onsdag aften med kajaktrailer - OG der er plads til Mille!!!!! Modsat mange andre færger så må man ikke selv rulle sin kajak ombord i Ystad, så det er en kæmpe hjælp! Tak, Niels! Og tak, Steen og de andre fra Rønne Roklub! Vi smiler stort :-)

I dag er vi gået nordpå til Åhus. Vi var lige en smut forbi den store industrihavn og inde på stranden hvor der var hotel og badegæster og restaurant og en lille bix hvor de havde en minipose chips, som lige er blevet nydt. Årh - det er godt!

Dagen har ellers budt på godt med vind skråt bagfra og et par eftermiddagstimer med masser af heftige byger. Bortset fra det smukke Stenshuvud, som rejser sig lidt Stevnsagtigt, så har det været lange, flade strande. Godt 4 km af dem er militært skydeområde (se billedet), som dog har sommerlukket for skydning og dermed åbent for alle os andre. Folk går tur og bader og holder fødselsdag og hygger - vi tog bare en tissepause. Nogen trodser endda bygerne og leger bare videre med deres længdespringskonkurrencer for børn og voksne. Elsker når bygerne er heftigst og vandet ligner tusindvis af små engle :-)

Søkortene fra Niels roede vi ud af i morges og landkortet fra Henrik ligger i lugen og kommer kun frem i pauserne, så det har været en helt ny måde at ro på. Nyt vand uden at vide præcis hvad der sker ...men det er sjovt at prøve. Det gir følelsen af bare at ro og ro og ro - og det gir faktisk ro. Tænker på hvor tit jeg har tænkt: hvem der bare lå på vandet hele dagen i dag! Det gjorde vi i dag!

Lå igen og sang Smile, og også John Rutters: Look to the day, om at se det man håber på. Den er fuld af smukke billeder som fx forårsbeskrivelsen: the sounds of life returning fill the air ... og: look to the light that will drive out darkness, look to the hope that will conquer fear!

Vi vendte i Åhus og stak lige 5 km syd igen forbi nogen rev og næs, vi ikke havde lyst til at passere når vinden er stærkere i morgen. Og vi fandt et campsite - ca samme breddegrad som klubben derhjemme. De kommende dage går vi langsomt syd som vinden nu tillader, og så er vi, om alt går vel, i Ystad i god tid onsdag - og SÅ skal vi til Bornholm!
Mille småblunder allerede smilende - tilfreds med at få lov at være HAVkajak, og jeg skal ha noget mad, inden jeg tørner ind og drømmer om klipper.

Majfest - dag 6 - 0 km - 201 km

Der er midsommerfest i dag!

Folk fester og spiser stor frokost og kartofler og sild og jordbær. Pigerne har blomsterkranse på og majstangen er majet - pyntet! Deraf navnet. Måske lissom når vi majer os ud - bare lidt mere positivt. Så lærte jeg det!
Der var fuldt af mennesker, da der blev danset "ræven rask" og "enebærbusk" og andet om stangen, og bagefter var der sækkeløb og trillebørsløb og til sidst tovtrækning. Først for børnene og så for de store hærdebrede rock'n rolltyper, mens der blev spillet We are the champions og The winner takes it all!!!
Jeg får brugt mit lommesvenske og snakket lidt med folk og mærket lidt mere, hvordan svensken er. Det er ikke så dumt :-)

I går fandt jeg en vandslange. og Mille fik den helt store tur, så nu ligger hun ved siden af teltet og shiner og kigger på børnefamilier, små hunde, amerikanerbiler, minigolf og de søde, vilde kaniner, som titter frem. Tror ikke det er harer, selvom de er vilde, men har ikke spurgt dem.

Gårsdagens tema om sorg og skuffelse har simret lidt, og foreløbig har to ting taget lidt form.
Jeg synes sommetider, jeg har svært ved at slippe, hvis jeg blir såret, og tror det måske kan hænge sammen med sårethedens dobbelthed. At det ikke kun er mig, der er såret og ikke føler mig set, som den jeg er, men at det samme måske også gælder for den anden, og jeg tror det kan være svært at skabe rum for en følelse af åbning begge veje samtidig. Har prøvet at afprøve en tanke - mærke hvad det gør, hvis jeg parkerer mit eget en stund og siger "hvad er du ked af?" - og det føles, som om det giver et rum med respekt, indføling, åbent hjerte, ærlighed, fravær af bitterhed og forurettelse ....måske ....det skal prøves af en dag.

Det andet er, at jeg bare synes, vi ikke er så gode til at sørge. Synes sørgebindet skulle (gen)indføres, så det ikke er et tabu, at nogen er i sorg, hvis de fx har mistet nogen. Og at det måske skulle på skoleskemaet, hvis ikke det allerede er der.

Det føles godt at ligge på vandet med tankerne. Som om de finder svar og plads og enkelthed - ikke blir så tunge, men bare får lov at blive tænkt.

Har kigget mig lidt omkring.
Simrishamn ligger i gåafstand og har bla den fineste kirke. Har altid haft en forkærlighed for kirkerum og mærker, at alt i mig på få øjeblikke falder til ro - på plads - finder hjem.
Og ellers er der blomster og jordbær overalt. En bakke koster 35, men manden så min 50'er og sagde: du får to! ....øh - det kan jeg nok ikke spise, men den lille dame, der tigger foran Netto, fik den ene bakke og et par småmønter. Håber hun elsker jordbær lisså meget, som min mormor gjorde! Og så kom jeg i Netto og fik byttet mine dåsetun - klaphat Nenia! Tjek om de kan åbnes uden dåseåbner :-)

Vi går på vandet i morgen tidlig, men om det blir nord eller syd er endnu lidt usikkert. Det vil tiden vise.

Lige nu trommer regnen mod teltet og jeg ligger og spiser jordbær der smager af sommer. Og der er æg og jalapenos til linserne i aften. Sådan en lille luxus man kan, når man er i land :-)

...ikke Bornholm... - dag 5 - 22 km - 201 km

Fcoo var blevet tjekket igen og var kun blevet endnu bedre, jeg var gået tidligt i seng, vågnede kl 2:30 og tjekkede fcoo en sidste gang .... og det der før var 0-2 og 2-4 var nu 4-6 og 6-8 og et felt med 8-10 tæt på!

På sin turblog for 3 år siden skrev Niels: Det er vigtigt at have et mål for at holde motivationen, men ligeså vigtigt at ændre det eller acceptere ændringer, hvis vejr og vind eller roform byder det. Det er rejsen og nuet, der er det vigtige, ikke målet.

Hjemme i klubben har vi noget vi kalder ROS. Risiko og sikkerhedsvurdering. Tanken er, at man lægger usikkerhedsfaktorerne sammen for at få et samlet billede. Ukendt rovand, et ret stort kryds i åbent hav (ca 37 km og 6-7 timer), alene, en ret bred og trafikeret sejlrende OG en vejrudsigt der både er på kanten og omskiftelig.... det summer op til noget jeg ikke ville. Hvis jeg virkelig havde skullet - hvis det havde været Danmark rundt, eller jeg var på flugt under 2. verdenskrig - så havde jeg hhv måske og helt sikkert gjort det, og havde formentlig også klaret det. Men jeg er bare på ferie med Mille og ikke ude for at flytte grænserne SÅ meget!

I stedet sov jeg videre og tog en stille morgen på stranden, mens de morgenfriske gik deres tur med eller uden hund, og valgte at gå efter at finde en campingplads og få et bad og noget strøm til batteri og mobiler.

Så vi stak stille mod nord og skævede over til Bornholm, som forsvandt i horisonten. Vi ses en anden gang. Langsomt begyndte strande at blive til klipper. Sjovt når man pludselig ser noget under overfladen på størrelse med en hval, og så er det bare en stor, flad, havafrundet klippe.

Nord for Simrishamn ligger Tobisvikens camping, og vi har fået en plads bare 230 skridt fra vandkanten i et hjørne, hvor der tilmed er et lille hegn. man kan tørre tøj på og 40 cm stakit mellem pladserne, hvor man kan sidde, som var det en lænestol.

Vi har tjekket ind for 2 nætter og slapper lidt af og finder ud af, hvad vi gør. Måske er det ret fint at prøve at ro i Sverige og ikke bare ro igennem Sverige. De første dage har handlet lidt åom at komme forbi hhv Falsterbokanalen og Sandhammaren, inden vejret skiftede. I dag har mærkbart bare handlet om at ro og være. Selvfølgelig er jeg ked af det og skuffet, men nu handler det om at være her og lade lidt op og møde svenskerne. Måske meget godt at prøve, hvis vi en dag skulle tage Sverige rundt! :-)

PS jeg er blevet bedt om en selfie - hermed forsøgt :-)

Udlængselskøer - dag 4 - 35 km - 179 km

Vi kan se over til Bornholm!!! Det er lidt vildt.

Det har været en virkelig smuk dag. Overskriften var at komme forbi Sandhammeren og i læ inden vinden røg over 10 m/s fra vest - og så ellers bare at nyde den smukke natur.

Først stak vi direkte mod Ystads indsejling. Da vi nærmede os så vi BornholmerFærgen i horisonten. Mille hoppede lidt og husker den godt fra sidste år, hvor vi sammen med Gaia og Papasan tog den for at komme til Gudhjem og ro ud og røre Danmarks østligste punkt Østerskær ved Christiansø. Den har virkelig fart på - næsten så man føler, den står på to hjul i svinget, og den var i havn i god tid, inden vi kom. Og så var det bare om at komme af sted, inden den eller en anden af de tre store liners i havnen fandt på at stikke ud.
Undervejs fik vi set det lokale tog - jamen altså!! Det er så fint og knaldlilla så det kunne bruges til en Princetour!

Vi strøg kurs 90 over næste bugt til skydeområdet, hvor de holder ferie (tak for info Henrik)! Det er et smukt område med høje græsklædte skrænter og blomsterhav i gult, lilla og rødt. På toppen af en af skrænterne stod fire køer og skuede ud over havet - længe. Gad vide om de kan have udlængsel. De fulgte længe Mille og mig med øjnene.

Vi begyndte at runde Sandhammaren ca halvtolv. Hele vejen rundt mærkede vi at vind og bølger bag os tog til og havde svært ved at slippe os - krydret med at jeg tror der indimellem kom bølgesæt fra de store skibes kølvand. Men til sidst kom vi helt rundt og vandet lagde sig og vi har sneget os ind i Mälarhusens strandbad hvor vinden nu er begyndt at lægge sig så teltet kan komme op. Camp på sand er ikke det fedeste - men det hører med.

Vi kan se Bornholm - og hvis vejrudsigten holder så står vi op i nat kl to og stikker af sted mellem fire og halvfem. Det ku være så fedt at komme derover - men vejrudsigten blir tjekket nogen gange inden.
Håber næste blog kommer fra solskinsøen :-)

Medvindsdag - dag 3 - 55 km - 144 km

Sidder på det lille pizzaria i Svarte og nyder en øl med udsigt over havet.

Det har været en blæsende dag. Vågnede langsomt i mit lille paradis og nød, at når teltet står under lidt træer, så er det ikke så dugvådt. Vi var på vandet lidt over 9 og havde en ret frisk medvind. Det er jo sån set ikke så tosset, men da vi skulle krydse knap 5 km over en lille bugt til Trelleborg var der godt gang i den med bølger bagfra, og man skal være pænt opmærksom, når det går op over 8 m/s. Vi nærmede os Trelleborg - og det gjorde også TTlines færgen Robin Hood - men heldigvis gik den ind lidt foran os, så vi ikke skulle i karambolage med den. Rundt om havnen var der så lidt læ - og det var stort set dagens tema. Hver gang vi kom rundt om en pynt var der lidt læ og efterhånden som vi kom igennem næste bugt kom vinden så susende.

Smygehamn var dagens sydspids, og herefter var det mere fralandsvind med kække vindstød, så vi gik kystnær, når ikke lige der var sten i vandet.

Men dagen har også budt på sol og smukke himle og ikke mindst udsigt til stort vand sydpå. Det er så stærkt, når man kan mærke, at der er langt til næste kyst og havet føles uendeligt. Tænkte på en godnatsang hvor der blir sunget om kimmingens kaj hvor drømmene ankrer op....

Turen kryber langsomt under huden, og tankerne begynder at blive langsommere og kommer uden at skulle skynde sig. Det er noget af det bedste ved at være på tur. Følelsen af at verden på samme tid er stor og lille. Stor fordi blikket løfter sig fra det nære til det uendelige. Lille fordi alt hvad jeg skal bruge ligger i Milles 5,61 m lange krop, og jeg ved præcis hvor alt er.

Jeg havde bestemt. at når vi nærmede os 54 km, skulle vi kigge efter et sted at campere - og pludselig var det der. Perfekt - læ bag lidt træer - 33 skridt til vandet - fladt græs - bord og bænke. Og udsigt til Ystad.

I morgen satser jeg på at vi stikker lidt tidligt ud og kommer omkring Sandhammeren før det blæser for meget op - og så begynder vi at kigge på, hvad der så skal ske. Mille er stadig den bedste rejsemakker fuld af spræl og styrke og glæde klogskab. Nu står den snart på linser med karry og olivenolie. Glad og varm og rolig i hjertet og solbrændt på hænder og ansigt.

En kort en lang - dag 2 - 45 km - 89 km

Vi elsker broer og har været under to i dag. Den lille over Falsterbokanalen og den store over Øresund. Den sidste kan man i klart vejr se når vi er på de hjemlige ture - og den er så flot!!

Vågnede tidligt, nød en stille langsom morgen og var på vandet lidt over 7. Det har blæst en smule i hovedet hele dagen, men ikke noget vildt. Kroppen har det stort set ok - lige en smule i venstre arm - man blir på langtur som regel mindet om at passe på sig selv.

Vi nærmede os Malmö - og turning torso. Er du vimmer!!! Den er mega flot, og har 40 etager mere end de andre almindelig højhuse. Der må være en vild udsigt!

Lige før Øresundsbroen var vi i land til lidt frokost et sted med en masse hyggelige havhuse og antydningen af sydhavnsOlsenbandenstemning. Ret hyggeligt. Og så gik det ellers sydpå mens vi sang Chaplins "smile". Interessant tanke hvis man virkelig levede efter den....tror ikke jeg altid ville være god til det, men vil gerne prøve. Melodien er så venlig og nænsom og ord og toner hører lissom sammen. Prøvede den lige på "det dufter lysegrønt af græs" som ellers er smuk og går til lidt af hvert - men nej!

Landskabet ligner lidt noget fladt Danmark. Køge bugt eller Bøgestrømmen. Det er jo også liiiige ovre på den anden side.

Vi kom til Falsterbokanalen som Papasan Henrik sneg sig igennem på sin tur for 4 år siden. Den er fuld af skilte og info. Sommeråbningstiderne er en gang i timen fra 6-22. Meeeeeen hvis ikke man stikker, så dybt i vandet så kan man godt kravle over undervandsafspærringen. Vi gjorde det og overvejede om nogen ville standse os, men nix, det gik fint. Lige efter kanalen ligger et naturreservat med op imod 100 små hyggelige havhuse og mange mennesker, der hygger og spiser og leger. Man må ikke campere, men vi fandt et sted mellem træerne lige udenfor skiltet og forresten også tæt på et toilet! Det er ikke så ringe!!

I morgen ligger vi i medvind og læ når vi går vestpå. Nu står den på mad og Mille skal kløes lidt bag øret. Hun er stadig den bedste kajak i verden og hun er fantastisk at dele sånen tur med!!

Af sted - dag 1 - 44 km

Her er fredeligt og stille ..... ved Bjärred syd for Barsebäck.

Vågnede tidligt i morges og fik styr på det sidste. Niels hentede mig ved 8tiden og Thomas og Anne-Mette som lige var en overnatningssmut forbi kom sammen med Jacob ned i klubben og krammede og vinkede da vi var pakket færdig. Tak kære jer. Det var dejligt at I ville stå der på broen!
Niels og lille my tog med over til Hven hvor vi lige gik i land og fik solcreme på og nød den fine udsigt ned igennem Øresund ...suk hvor er der fint på Hven. Derfra til Landskronas vandtårn hvor vi spiste frokost og nød sommerstemningen. En gut kom hen til Niels og spurgte lidt til kajakken - han var fra Bosnien og havde en ven der var gået fra Sverige til Tyrkiet med kompas og en anden der var gået fra Tyrkiet til Saudi Arabien med kompas. Waou - det lyder vildt!

Vi sagde farvel til Niels og lille My som stak hjem igen i det stille vejr som blæste op lidt senere!
Selv stak vi syd i næsten blik.

Det er godt at komme af sted. Mærke følelsen af frihed blandet med kontroltabet - for vi ved aldrig hvad der sker i morgen. Og når det lykkes at være i det, så er det vidunderligt og man er lykkelig.
Lige nu synger fuglene. Vi kan se turning torso og Øresundsbroen og nogen har lagt øl i Mille :-)

I morgen håber vi at komme igennem Falsterbo kanalen.
Men lige nu skal der laves mad og ellers bare nydes.
Hurra for allmandsretten :-)

Nedtælling til tur med Mille

Sommeren begynder for alvor at titte frem og Mille begynder at røre lidt uroligt på sig. Hun vil gerne af sted - og det vil jeg også :-)
Vi har kigget os om efter en ny tur, og valget er faldet på en plan A der hedder: Mille tager til Bornholm!
Hvis planen holder, så drager vi af søndag d. 18. juni fra Rungsted, stikker over til Sverige, går sydpå - lissom Papasan gjorde for 4 år siden - forbi Ystad til Sandhammaren, 21 sømil kurs 106 til vi rammer Hammeren havn, rundt om Bornholm og hjem igen - dog gerne tilbage til Danmark når vi når Øresundsbroen så det ikke er helt samme vej.
Men - det er plan A! Der kan nå at ske meget - det gør der under alle omstændigheder helt sikkert. Vi tager en dag ad gangen og glæder os til at komme ud under åben himmel og til nye kyster og nyt vand.