Hjemlig kajakeksplosion og Røde med rødvin og appelsiner

Broklappen åbner i Køge

Hjem - dag 14 - 70 km - 420 km

Det er sent lørdag aften – over midnat, så egentlig søndag – og det har været en lang dag på vandet.

 

Den startede allerede fredag aften, hvor færgen anløb Køge Havn kl. 22:30. Jeg var jo kommet med lidt udenfor nummer, så jeg var meget obs på at være klar whenever.... og vi var bare så heldige og fik lov at gå i land sammen med den første bil og de første to cykler! Somehow lykkedes det at gå med Mille og tasker på engang, og vi ilede de 654 m til den lille lystbådehavn lidt SV for færgen. Tak Niels, for anbefaling og rute. Jeg havde allerede taget det meste af rotøjet på, og vi fandt en fin lille græskant lige efter en lille bro og fik pakket Mille meget hurtigt og var på vandet 23:01. Meget hurtigere end jeg havde turdet håbe på. Havde egentlig overvejet at vente med at stikke ud, til færgen var væk – men den sejler først 00:30, og der er ca en sømil ud til yderste mole og åbent hav, så .... vi stak bare meget hurtigt af sted.

 

Det var mørkt og blæste ca. 6 m/s fra NØ. Det betød for det første modvind og for det andet reflekssø, så snart vi var ude. Køge havn er bygget langt ud og har en meget lang stenmole, som er perfekt til at danne refleksbølger. Skal ærligt indrømme, at det var lidt udfordrende i mørket, men vi prøvede at gå længere ud og undgå det værste.

Efter 45 min og 4 km var vi kommet udenom havnen og det åbne hav og var kommet ind til kysten, hvor pagajen kan nå sandbunden, og vandet bliver roligere. Det er nu meget rart :- )

 

De første timer gik det op igennem Køge Bugt. Bølger og vind tog lidt af efterhånden. Der var fester og gang i den rundtomkring, men ellers var der bare nat, stille, mørkt. Man kunne se det hvide skum, hvor bølgerne bryder, men ellers flød hav og himmel bare sammen. På et tidspunkt var vi lige i land og få lidt mere tøj på og finde siddeunderlaget frem, så måsen ikke blev så kold. Jeg gabte indimellem og fik lidt blodsukker undervejs, men var lissom indstillet på, at det var sån planen var. Så blir det lidt nemmere.

Ved 3-tiden blev det umiskendeligt en anelse lysere, og man kunne begynde at se andet end silhuetter på kysten. Efterhånden begyndte fuglene at synge godmorgen, og det lysnede for alvor – og så blev det tåget, eller egentlig tror jeg bare, det var regnskyerne, der hang så lavt og var så tætte, at det lignede tåge. Vi nærmede os vindmøllerne ved Avedøreværket, og man kunne kun se de vinger, der stak nedad. Hver gang de svingede op, forsvandt de i skyerne. Sånen nat går ikke uden at synge – aftensange, morgensange, alt godt.

 

Kl. 5 passerede vi Avedøreværket, hvor vi har været på tur et par gange. Køge Bugt er lidt uendelig – selv halvdelen af bugten er uendelig, men selvom den tog 6 timer, så var den nu også en ret fin natoplevelse. Herfra begynder København. Først Sjællandbroen og nogen km uden læ for vinden, som var taget lidt til igen. Derefter kommer det store spørgsmål: Sluserne! Som sagt var vandstanden syd for Kbh højere end nordfor, så strømmen burde gå den rigtige vej – men man ved det jo først, når man er der. Men yes!! vi gled fint igennem.

 

Turen op igennem København er bare så flot. Så fint at se broer og bygninger fra vandsiden.

Der var en del at holde øje med – både det vi vidste, og det vi ikke vidste.

Powerbådene fra Tuborg Havn havde i stort tal lyst til lige at suse ind og kigge på byen, så de kom hist og pist indimellem. Heldigvis gik de fleste hurtigt ned i fart, når de så os. I den nordlige ende skal vi ligge østligt (væk fra Langelinie fx) og kommer forbi Operaen og militærområdet ved Holmen – hvor de lige fyrede et drøn af kl. 8 :- ) Holmen har et afspærringsområde, hvor man trækker lidt udenom, og efter det kan vi så trække ind til kanten igen, men der kom pludselig et skib på indesiden – Poul Løwenørn som har bøjer ombord, et af søfartsstyrelsens inspektionsfartøjer. Der var ingen problemer i det, og vi ventede bare – det var bare lidt overraskende.

Vi skal ud gennem Lynetteløbet syd for Trekroner og skal derfra et stykke ud til nogen bøjer for at krydse op til Nordhavn, bla for ikke at komme i karambolage med de store krydstogtskibe, der allerede lå to af. Herude skal man holde godt øje med powerbådede fra Tuborg Havn, store skibe der kommer ind og så kom der også lige en af de små, kraftfulde switzer slæbebåde, som kan lave ret meget ballade i vandet med både kølvand og strømhvirvler. Først drønede den ud for at møde et stort skib, og derefter kom den ind igen bag skibet med en wire i, som for at bremse den. Efter den og inden Oslobåden stak vi over til Nordhavnsspidsen, hvor der med de ca. 6 m/s fra NNØ var refleksbølger langt ud. Vi stak de knap 5 km direkte på Skovshoved Havn, som blev pakket lidt ind i regntågen, der igen kom rullende. Henover bugten var der godt gang i bølger og modvind, men lidt efter kl. 10 var vi endelig fremme ved Skovshoved Havn – hvor der iøvrigt var gang i kajakpolokampe :- ) Det er altså sjovt!

 

Vi havde været på vandet over 11 timer og roet 55 km... og der var stadig 15 km hjem i strid modvind og regn. Vinden nord for Skovshoved var lidt ubarmhjertig, og lige der var det ikke så sjovt. Men nu ville vi bare gerne hjem og prøvede at holde modet oppe med "when there are clouds in the sky, you'll get by if you smile....". Så fint at den kan synges i ring – mange gange!

 

Og til sidst kom vi jo hjem – ..... Niels havde lige været på vandet og var i klubben og hjalp med at bære op og vaskede Mille, mens jeg fik badet, og han sluttede med at køre mig og alt mit pik pak hjem. Tak altså!

 

Vi har huset for os selv. Henrik har været forbi og sige hej, men ellers er der bare stille og kajakgear overalt.

Det er altid så specielt at lande.... Mærkeligt at det pludselig er normalt, at få rent og helt tøj på, gå med bare tæer uden at det er vådt og koldt og sandet, muligt at tage et glas rødvin og ligge i sofaen og se Ringenes Herre – og tage endnu et glas i skabet og hælde danskvand i fra køleskabet – og tage et tredie glas og et par appelsiner fra skålen og presse noget frisk juice. Det er jo luxus – men også en del af det der gør, at hverdagen kan blive så fuld af ting. Og informationer. Og alt muligt andet.

Det er så enkelt at have alt pakket ned på 5,61 m – så er der ganske vist kun en termokop til både te og rødvin og det hele, men det er ok.

 

Det har været lidt råt i vejret, og især til sidst blev det meget tid på land – men det er en del af det at være af sted, og det er der, der er mulighed for at opleve noget andet end planlagt, og møde gode mennesker, der tænker anderledes tanker.

Jeg synes, jeg har så gode og gedigne ting hvad angår grej og gear, og jeg har brugt alt, borset fra tørdragt og førstehjælp og andre nødting. Jeg er klart blevet bedre til at pakke småt og enkelt, og der er med tiden blevet bedre plads i kajakken.

Det har været uvurderligt at have Henrik og Niels som livliner på mange måder. Tak til jer begge to! Med en Svaneke Greenkeeper øl der lover, at den indeholder god karma! I er verdens bedste rokarmarater!

Igen er jeg kommet rigere hjem. Har fundet noget derude, som jeg gerne vil tage med videre, og har efterladt noget, som jeg gerne vil slippe.

Bedste sommerlige sommerønsker fra Mille og mig.

Farvel Bornholm - dag 13 - 0 km - 350 km

I går aftes kom det så - regn og torden! Og det var egentlig rart at være under tag i klubhuset og kigge ud.

I dag er der blevet pakket sammen, provianteret gulerødder, testet korteste gårute til færgen - ikke helt uvæsentligt når der er lidt mere end en dametaske at bære på.

Per var forbi og ordne sin kajak. Han er havvant gennem et helt liv, har prøvet lidt af hvert og vi fik en god snak om ture og andet godt. Han fortalte bla om, da en bølge på en tur pludselig rejste sig og sendte ham og kajak i flikflak - hver for sig. Det var tæt på en havn, og de andre gik ind - bortset fra Bente som kom hen og spurgte, om han ville have en hånd! Han var ok og kom i land - men manglede sin yndlingskasket...så den roede Bente ud og fik med ind. De er nogen seje nogen!

Senere kiggede Bente forbi og sagde hej og farvel. Det har været godt og inspirerende at møde dem!

Vi trillede ned mod færgen - trække Mille 50 m, bære taskerne 50 m osv. Det er ret meditativt. Vi var der i god tid og oplevede lastbiler, der drøner ombord og truckere, der henter hængere og jonglerer med de store køretøjer, så det er en fest!
Personalet var super søde, og en af dem, Niklas, tog et par tasker over skulderen, nu han alligevel skulle samme vej. Ombord fik vi anvist en plads ude i siden bag en hænger - der er højt til loftet som en balsal. Jeg fik tøjret Mille og blev fulgt til nærmeste elevator - tror det var fint ikke at færdes alene lige der i truckernes legeland. Tak for hjælpen til allesammen!

Planen var at sove i Køge og ro lørdag - men lørdag eftermiddag er der Powerboat race i Tuborg Havn - 60 store muskelbåde (tak for info Henrik) .... og jeg vil gerne være væk inden. Det var en god anbefaling at booke en køje - og jeg har hele rummet for mig selv med dyne og badeværelse og udsigt til tæt tåge. Jeg prøver at sove, og hvis vejret holder, så er plan A at ro, når vi lander i Køge. Vandstanden nord og syd for Kbh er, så vandet burde løbe nord gennem sluserne. Så om alt går vel, og planerne holder, så lander vi engang lørdag hjemme i klubben. Man har lov at håbe :-)

Bornholm - dag 12 - 0 km - 350 km

Mille har ligget under tag i dag sammen med de 9 store, flotte både og en masse kajakker. Og jeg har været på vandretur.

Allerede i går mødte jeg de gode folk her fra Rønne Roklub, da de samlede mig op i Ystad. De er altså nogen seje nogen!! Steen har fløjet med helikopter og er blevet hejst både op og ned, foruden at han startede windsurfing på Bornholm i 1977 og har surfet til Sverige. Benny er gået på efterløn og er klubbens toproer - 17.000 km på 8 år. Bente er mega sej og har roet alt muligt - var første kvinde over stregen på Møn rundt sidste år. Per, Leif, John og Vivi var også med færgen og fortalte sørøverhistorier. Vivi er fra navigationsskolen i Kbh og har sejlet BornholmerFærgen hvor hun nu er inspektør. Da færgen gyngede, så glas og fade røg lidt rundt, og der blev tomt i bistroen, spurgte jeg hende, hvor vi var på en skala fra 1-10? Altså for dem på broen var det en 1'er. Også i kajakkerne er de vant til, at bølgerne går højt. Sån er det at være bornholmerroer!

Der var kaffe og kage i klubben da vi ankom, og vi fik sagt hej til flere andre. Bla Rolf og Nina som kender en af mine tidl studerende!

Per anbefalede en gåtur, som jeg så tog i dag, nu hvor det alligevel blæser. Først bussen til Hammeren og så til fods ad kyststien til Hasle. Busturen tog knap en time og gik bla langs kysten fra lidt nord for Gudhjem til Hammeren -....... jeg har nok set større bølger vestpå, men det er de vildeste brændingsbølger, jeg har oplevet... tabte helt pusten. Chaufføren var fin og hilste på folk undervejs og fortalte om, hvordan her er, når det for alvor stormer.

Gåturen var meget smuk ad en sti, der snoede sig op og ned ad klippesiderne, og der er fuld af spændende fortællinger undervejs om redningsaktioner og skanser (vist den største koncentration af dem i Dk) og landskabets formning af fordums istidssø - en kæmpe ferskvandssø, hvor Østersøen ligger i dag. Turen går også forbi stenbruddet i Vang - der ku man optage en Jamen Bond scene, tror jeg. Og så er der jo også Joens Kapel - flot altså, som man ser! Lidt før Hasle kommer der miniputbyer med små huse og skrå haver fulde af blomster. Koldt og blæsende, men virkelig fint.

I Hasle var der god tid til næste bus, så jeg var forbi den travle Havnegrill og tog det klassiske billede som hører til en kajaktur :-) ...sorry - lidt skråtlæns :-) Gråspurvene hoppede næsten tamme op på bordet for at få en bid med.

Tilbage i Rønne var jeg lidt rundt i byen og omkring kirken og snakkede lidt med Ilona, som sad og øvede sig på orglet med nogen sjove jazzede variationer over et Mozarttema. På vej hjem til klubben sendte vinden sideskilningen skiftevis til højre og venstre, og det var godt at komme under tag.

Jeg har kigget forskellige vejrudsigter og tænkt. Måske var vandet tidligere i dag, så jeg måske kunne ha roet til Hammerhavnen - men ikke en meter længere - man kunne så de hvide østbølger svinge om hjørnet lidt nord for. Måske er det de roligste vejrudsigter, der har ret. Men iflg de lokale så lægger bølgerne sig ikke lige, bare fordi vinden gør (kig bare på fcoo - 1-1,5 m) og selv ved fralandsvind kan vinden komme susende langs kysten, og jeg ved ikke hvordan kastevinde reagerer ved høje klipper i forhold til den lidt fladere kyst, vi kæmpede med i Sverige. Og måske blir det regn og torden..... og en masse andre måske'er. Det korte af det lange er, at jeg kan risikere, at vi blæser inde mange gange, på en tur der ville ta 2-3 dage at ro. Og det kan blive en kold og våd og rå omgang.
Nixen. Det skal være sjovere!!

Så i morgen tar vi færgen til Køge. Jeg snakkede med dem for en uge siden, hvor de sagde, at jeg ku få Mille med. I dag viser det sig, at noget er gået galt i kommunikationen et eller andet sted - men de har været vildt søde og stået på hovedet, og jeg har nu fået lov på betingelse af, at jeg selv ruller hende ombord og bærer mit eget grej.
Tak altså! Det er jeg meget lettet over.
Om alt går vel, og vejret holder, så finder jeg en plet til mit telt på Køge havn i morgen aften og stikker nordpå lørdag morgen - det blir godt at komme på vandet!
Udenfor hyler og tuder vinden, men der er stille og hyggeligt i Rønne Roklub. Nu står den på pukkate og en whisky.

Meditationsdag - dag 11 - 0 km - 350 km

Det har været så fin en dag. Bare vågne stille til strandkantsskvulp og fuglesang. Efterhånden kom der lidt liv på stien bag os og på stranden ...og på vandet. Det blæste ret tidligt godt op, og jeg var glad for, at vi kom i land i går! Færgerne kom og gik, og vi skulle ikke noget de første mange timer.

Har tænkt lidt tilbage på den svenske del af turen. Der har været så meget fint. Som det lidt ældre ægtepar, der var mine naboer på campingpladsen i deres autocamper og med deres lille hund Alice - som klart var fars pige. Konen fortalte, at de i årevis havde fejret midsommer med børn og børnebørn og oldebørn (de så godt nok unge ud) - men nu synes de lissom, at de havde gjort så meget. Ikke at familen var et arbejde - de trængte bare til, at det var enkelt og ikke det store arrangeringshalløj. Og så kiggede hun sig omkring og sagde: og hvad gør vi så her, stuvet sammen ved siden af hinanden! Skal lige siges, at jeg forstår ikke de svenske brandvedtægter...der blev holdt meget tæt. Tror hun allerhelst bare ville køre ud i det blå, men var lidt bange for natlige tyverier fra autocampere. Det var fint at høre hendes refleksioner - tror hun er en god bedste.

Eller den korte rodag hvor jeg landede ved Gidlövshammar og gik en god tur ind til Skillinge og fandt deres lille Søfarendes Kapel - altertavlen var Jesus, der hiver Peter op ad bølgerne ...og de havde et fint elklaver, hvor jeg tillod mig at sidde og spille lidt. Det var så rart! Og der var god og nænsom ånd.
Skillinge havn har iøvrigt en kreativ sjæl - eller også er det bare sån man gør! - foruden det svenske flag højt vajende er der euflaget og derudover flag for Danmark, Finland, Frankrig, Norge, Polen, Tyskland ....funderede lidt over rækkefølgen, men den er alfabetisk :-)

Har brugt det meste af dagen på at sidde og kigge udover vandet - og stillet spørgsmål. Hvorfor holder vi ferie? Fra hvad? Hvad gir det os? Hvad er opladning? Hvad laver man når man laver ingenting? Hvorfor kan det sommetider være let og sommetider svært (for nogen - for mig)? Hvornår savner vi? Hvad? Hvorfor? Hvornår gør vi ikke? Har det godt med at få lov at mærke alle spørgsmålene, uden at de nødvendigvis skal besvares.

På et tidspunkt pakkede vi sammen. Jeg prøver altid at vende teltet som en flad pandekage og lukke alle de insekter ud, der har summet rundt under oversejlet. I dag blæste de væk næsten helt af sig selv. Vi brugte en times tid på at gå op til Preemtanken, hvor Steen og de andre samler os op kl 17:40. Her på den lille stump græs i hjørnet er alt blevet rystet for sand og pakket pladsøkonomisk, så det er klar til at komme hurtigt ind i en bil. Det blir vist en ret blæsende sejltur :-)

Aner ikke hvad der sker de kommende dage, men holder godt øje med vind og bølger og skydning på fcoo. Husker Catherina sagde for 2 år siden, at jeg har det dårligt med, når der ikke er nogen plan, og at jeg blir rolig, når der blir lagt en plan. Kan godt mærke det lidt - men prøver at lade alle planerne flyve mellem hinanden som mangefarvede ballonerne ... måske lander de oppe på de her skynodelinier, som kom forbi i dag.

Lang dags rejse mod Ystad - dag 10 - 40 km - 350 km

Dagen har stået på vind og bølger.

I starten var det fralandsvind skråt forfra, så vandet var roligt nok. Vi så en stor rovfugl dykke ned med kløerne efter noget i vandoverfladen - tror den var for lille til at være en havørn, men gys hvor var den flot og majestætisk! Har aldrig set det før live, så hjertet blev lige stille og ærbødig et øjeblik! Næste dyr var mindre. Noget småt kravlede rundt på låret under neoprenbukserne og bed lidt. Efter nogen tid havde det bevæget sig ned under knæet, og jeg bestemte mig for, at det skulle der lige styr på, så da sten blev til sandstrande, gik vi tæt på kysten og stak benet op og rullede bukserne op - og der kravlede sånen lille sort bille, af dem der sommetider er rigtig mange af om sommeren. Årh den var rar at få ud!

Nede ved Sandhammaren blev vinden til modvind og røg lige over 8 og bølgerne kom rullende. Er godt nok glad for al vores Vesterhavstræning!! Det gik langsomt - men fremad et rotag af gangen. Næste hjørne var Kåseberga, hvor der også var godt gang i bølgerne, men vinden krøb lige under 8 igen. Vi havde efterhånden været på vandet i 5 timer, men det var ikke sån lige at komme på land, og det var rarere bare at bruge kræfterne på at komme fremad.

Så dukkede Ystad op! Dejligt!
Der var en bugt på 10-12 km derhen, men det er så motiverende, at kunne se målet. Vinden gik lidt op igen og bølgerne ligeså, men det gik fremad!!
Den sidste times tid blev alt lidt roligere, og også lidt koldere, så det var rart, at der var ro nok til at pumpe lidt vand ud af cockpittet og få hue og puf på.

Og tid til at nyde himlen og tænke tanker om ting jeg ikke ved. Hvor langt ned under vandoverfladen mærker man fx en storm? Hvad gør hvaler når det stormer? Det må være svært at ånde i 10 m bølger... ved de det på forhånd og stikker af til roligere steder? Vi kender chillfaktor, hvor blæst kan gøre at 20° føles som 13°. Men når man i sauna puster på sin arm, så føles det varmere. Hvor skifter det? Ved 37° eller 42° eller noget helt syvende?

Vi er efter over 8 timer i træk på vandet landet lige ved Saltsjöbadet i Ystad og har hentet øl i byen. I morgen aften tar vi færgen til Bornholm - lige nu ser vejret lidt sort ud derovre ...... det kan jo ændres - og ellers finder vi på noget.

Men jeg er glad for at være her. Jeg er glad for at mærke sånen dag, at form og kunnen holder, og at jeg har verdens bedste Mille, som jeg føler mig så sammenvokset med. Jeg er glad for at ha haft en dag, hvor vildskaben derude slår lidt hul på kamrene derinde og får vendt bøtten lidt.

Lyden af folk der spiller fodbold og tennis og andet blander sig med strandkantsskvulp og fuglesang. Om lidt er der mad.